Den uafhængige organisation AV-Comparatives har for få dage siden frigivet deres "Real-World Protection" rapport, hvor sikkerhedsniveauet i de 20 bedste antivirusprogrammer opgøres og sammenlignes.

 

I toppen af listen finder vi Bitdefender og Kaspersky med en 100% "protection score" (beskyttelses-score).

 

Avira og Trend Micro følger flot med og blokerer også alle udførte angreb imod sig, men har desværre flere "false positives" (når et antivirusprogram fejlagtigt opfatter en uskadelig proces som værende malware, virus eller lign.).

 

AVG fortsætter med kravle op af rangstien og scorer flot med en 99,7% "protection score" og ingen "false positives" - samlet set placerer det AVG på en femteplads på AV-Comparatives' liste.

 

Kigger på man på F-Secure, så er deres achillessene desværre et højere antal af "false positives" end de andre testede antivirusprogrammer.

 

I bunden af listen, over samlede score, finder vi McAfee, Lavasoft og ThreatTrack Vipre - det er ikke imponerende og især, at vi finder McAfee her er nedtrykkende for det engang så stærke brand "McAfee".

 

Har du selv lyst til at læse testen fra AV-Comparatives kan du se PDF-udgaven her og den grafiske præsentation via dette link.