Der er ingen funktionel forskel på Office 365 Home Premium og Office 365 Home - der er nemlig tale om præcist det samme produkt, da det kun er en navneændringer som Microsoft har foretaget.

En del af vores brugere og kunder har spurgt ind til dette forhold, da de kan se at der optræder de to navne forskellige steder og Microsoft er heller ikke dygtig til at klargøre at der tale som samme produkt, bare et nyt navn.

I det følgende vil vi gennemgå alle de funktioner som er i Office 365 Home og forklare dem så præcist som muligt, så der ikke hersker tvivl om hvilke funktioner du kan forvente at få med i produktet.


Hvilke Office-programmer får jeg?

Når du køber og aktiverer dit abonnement på Office 365 Home med licensnøglen vil du få adgang til følgende moduler i Office-pakken:

Microsoft Word
Microsoft Excel
Microsoft PowerPoint
Microsoft OneNote
Microsoft Outlook
Microsoft Publisher
Microsoft Access



Hvor lang er abonnementsperioden?

Hvis du køber Office 365 Home i vores webshop, så modtager du en licensnøgle som aktiverer Office 365 Home i 12 måneder (køber du licens andet steds kan vilkårene være anderledes). Hos os binder du dig ikke til automatisk fornyelse af abonnementet eller lign. Du kan frit lade dit abonnement løbe ud, hvis du ikke længere er interesserede i Office 365 Home. Du vil modtage en fornyelsesmail fra os, hvor vi tilbyder dig en fornyelse kort tiden inden dit nuværende abonnement udløber - foretager du ikke et aktivt køb hos os, så vil der ikke ske yderligere.


Installation på op til 5 enheder

På Microsofts hjemmeside er det lidt tvetydigt i beskrivelsen angående hvor mange og hvilke enhedder, der er tale om. Kort fortalt, så kan du med Office 365 Home installere produktet (og de medfølgende Office-programmer) på op til 5 enheder - enheder omfatter Windows-baserede computere, Macintosh-baserede computere, samt iPad enheder fra Apple. Du kan frit kombinere de 5 licensnøgler på de enheder du har i husstanden - det kan f. eks være 3 Windows-baserede computere, 1 Macintosh computer og din iPad osv.

Derudover kan du installere Office Mobil-apps på enhederne Windows Phone, iPhone og Android-baserede mobiltelefon. Office Mobile-apps er ikke en del af Office 365 Home - det er separate apps som du henter fra de respektive app-butikker og installerer på din enhed (Windows Phone har Office Mobile-apps forud-installeret). Her er de relevante links til app-butikkerne:

Office Mobile-apps på Google Play

Office Mobile-apps på App Store iTunes


1 TB onlinelagerplads via OneDrive

Som udgangspunkt vil du som aktiv bruger af Office 365 Home, og alle andre brugere af dit abonnement, modtage 15 GB gratis online plads på den service som Microsoft kalder OneDrive. Du kan dele dit abonnement med op til 4 andre medlemmer af din husstand, hvert medlem som inkluderes i Office 365 abonnementet får 1 TB ekstra lagerplads via OneDrive.

Her er den direkte beskrivelse fra Microsofts egen hjemmeside:

"Alle OneDrive-brugere får 15 GB lagerplads på OneDrive gratis. Hvis der er behov for det, kan der købes mere lagerplads. Kunder med et aktivt Office 365 Home-abonnement kan dele deres abonnementsfordele med op til fire medlemmer af husstanden, og hvert medlem, der inkluderes i abonnementet, får ligeledes 1 TB ekstra OneDrive-lagerplads. Denne ekstra lagerplads er ikke tilgængelig i prøveperioder. Den ekstra OneDrive-lagerplads på 1 TB føjes til de OneDrive-konti, som er knyttet til den Microsoft-konto, der blev anvendt ved oprettelse af Office 365-abonnementskontoen og øvrige konti (op til fire), som køberen af abonnementet vælger at dele abonnementsfordelene med."

Kilder: http://office.microsoft.com/da-dk/products/kob-office-365-home-FX102853961.aspx


Systemkrav til software

Du kan installere Office 365 Home på computere/enheder som kører med Windows 7 og bedre (tidligere version som Windows XP og Windows Vista understøtter IKKE Office 365 Home). For Mac-brugere skal du have Mac OS X 10.6 eller nyere installeret. Office 365 Home til iPad kræver som minimum iOS 7.0 eller nyere.


Systemkrav til hardware

Windows-computer: 1 GHz, 1 GB RAM (32-bit), 2 GB RAM (64-bit), 3 GB harddiskplads, 1366 x 768 skærmopløsning.

Macintosh-computer: Intel-processor, 1 GB RAM, 2,5 GB harddiskplads, 1280 x 800 skærmopløsning.




Er der områder vi ikke har dækket, så kontakt os venligst og vi skal straks hjælpe dig!