0 Vare
2mail

Billigt software til private og erhverv

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Tilbage

Handelsbetingelser

 


Definitioner


 
 
Aftalens parter "Køber" anvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til e-Gear.dk afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer.

"e-Gear.dk" anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og sælger de bestilte varer, og om den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.
 
 
Produktinformation

 
På e-Gear.dk oplyses varens væsentlige egenskaber. Via de eksisterende oplysninger kan Køber ligeledes se om licensen til et softwareprodukt er tidsbegrænset eller ubegrænset. Alle vores produkter er købt og markedsført indenfor "De Europæiske Fællesskaber". Som forbruger i EU kan du derfor købe og anvende de produkter vi forhandler frit indenfor alle nuværende EU-lande.

 
Priser

 
Alle priser er fastlåste, så snart Køber har afgivet en bestilling. Alle angivne priser er inklusive 25% moms. Når du handler på e-gear.dk indgås aftaler på dansk og efter gældende dansk lovgivning.

 
Bestilling

 
Vi forsøger at have de fleste varer på lager, men med et stort udvalg og lave priser, er det umuligt for os at have alle varer på lager. Heldigvis har vi et godt samarbejde med vores leverandører, så er en varer ikke på lager, bliver den bestilt hjem med det samme. Og da vi får varer hjem hver dag, er leveringstiden, på udsolgte varer, normalt 2-4 dage hos danske leverandører og 4-6 dage hos udenlandske leverandører.

 
Betaling

 

De kontooplysninger du indtaster ved køb af varer bliver sendt direkte til Euroline (indløser) i krypteret form (SSL) som det kun er dig og Euroline, der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Ved køb med kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart varen afsendes fra e-Gear.dk . Ved køb med PayPal, trækkes beløbet med det samme og overføres til PayPal - og først når varen afsendes, trækkes pengene fra PayPal. e-Gear.dk betaler alle omkostninger forbundet med kreditkortsgebyrer for alle korttyper.

På e-gear.dk kan der betales med:

Dankort
VISA
VISA-Dankort
Mastercard
Maestro
Betaling via Netbank
PayPal
MobilePay
Forudbetaling med Faktura
Forudbetaling med EAN

Der tages ikke gebyr ved betaling på e-Gear.dk.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:

Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i Købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til Køber.

 

 
Reklamation

 
Eventuel reklamation over mangler på leverede softwareprodukter skal, efter Køber har eller burde have opdaget manglen, ske til e-Gear.dk indenfor rimelig tid. Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig manglen. Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består - normal praksis er, at vi beder om et screenshot/skærmbillede af fejlen eller lignende som kan tydeliggøre hvori fejlen består. e-Gear.dk kan nægte reklamation, hvis Køber ikke samarbejder eller leverer ufuldstændige oplysninger om produktets mangler.

Når du handler på e-gear.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du bedes oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. 

 
Ansvarsfraskrivelse og garanti

 

e-Gear.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre hjemmeside igennem links. Disse hjemmesider er uden for e-Gear.dks kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem Køber og e-Gear.dk.

e-Gear.dk er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes Køber handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for e-Gear.dks kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende. e-Gear.dk afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.

Vi tager forbehold for trykfejl, stavefejl, leveranceændringer fra vore leverandører samt forsinkelser og manglende beskrivelser under produkter på webshoppen.
 

 
Fortrydelsesret

 

Efter levering af produktnøgle/licens kan købet ikke længere fortrydes, idet det ikke længere kan tilbageleveres. e-Gear.dk yder ikke fortrydelsesret på softwarelicenser eftersom registreringen af softwarelicensen i softwaren effektuerer, at kunden har accepteret at produktet ikke kan tilbageleveres igen.

Vores fortrydelsespolitk er i overensstemmelse med "Lov om forbrugeraftaler" og gældende retspraksis på området:

Fortrydelsesret, Fortrydelsesrettens område:

§18. Forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for

13) ”levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret,”.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=160666#Kap4

 

Undtagelser

Vi forhandler nogle enkle softwareprodukter som såkaldte "fysiske" produkter. Der er fortrydelsesret på disse produkter eftersom de leveres på et fysisk medie, DVD, og afsendes direkte fra vores lager og til din adresse. Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på produkter som er "fysiske" produkter.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

1) har modtaget din vare

2) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis

3) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail, tlf. eller lignende. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse/vare.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Din ordre skal sendes retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Varens stand, når du sender den tilbage:

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.

 
Forbehold for ændringer

 
e-Gear.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne hjemmeside. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

 
Leveringstider

 
Du vil modtage din licens indenfor 24 timer i alle hverdage. Ved bestilling i weekend og helligdage kan ekspedition i nogle tilfælde først ske den førstkommende hverdag.

 
Misbrug

 
Misbrug af e-Gear.dk vil medføre politianmeldelse.

 
Husk at join os på Facebook

 
På e-Gears officielle Facebook fanside kan du deltage i konkurrencer, få teknisk support og modtage specielle tilbud, som kun vores Facebook-fans får glæde af.

 
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

 
For at du kan indgå aftale med os på e-Gear.dk, kan vi have brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse 

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos SoftwareNerds ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for SoftwareNerds ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på e-gear.dk er SoftwareNerds ApS.

Oplysninger afgivet til e-Gear.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos SoftwareNerds ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til SoftwareNerds ApS.

 
Webstatistik

 
Vi bruger en webstatistik på e-Gear.dk hvilket betyder, at et statisksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på hjemmesiden det forlades mv. Webstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere e-Gear.dk

 
 

Sorter faldende
pr. side
 
 

Sorter faldende
pr. side