e-Gear.dk er verificeret af e-handelstjenesten PayPal og det betyder, at du trygt kan anvende PayPal som betalingstjeneste ved køb af softwareprodukter her på e-Gear.dk. Hvis du ikke er en garvet e-handler eller er usikker på hvad "PayPal verificeret" betyder, så vil vi her forklare både hvad PayPal er og hvad det betyder for dig som kunde at kunne betale via PayPal.



Hvad er PayPal?

PayPal er en e-handelstjenester, der overfører betalinger mellem køber og sælger i enhver form for e-handel på internettet - betaling for tjenesteydelser og varer, donationer og lign. PayPal benytter sig ikke af fastkommission, som bankerne gør, men tager et procentvist gebyr pr. overførsel

(BEMÆRK, e-Gear.dk pålægger ikke dig som kunde nogen gebyrer i den forbindelse, vi afregner gebyret på betalingen med PayPal, så du som kunde slipper for det).

En PayPal-konto oprettes ved at opgive personlige data som navn, fysisk adresse, e-mail adresse, samt et kreditkort. PayPal har hjemsted i USA, men brugere i de største af verdens lande kan på internettet finde afdelinger af PayPal på deres nationale sprog. Det smarte ved PayPal er desuden også, at du som bruger overføre eller modtage betaling til/fra andre via e-mail. Det eneste du angiver, når du skal betale med din PayPal-konto, er en e-mail adresse og et kodeord.

PayPal er førende inden for sikre onlinebetalinger og gør det muligt for købere og virksomheder at sende og modtage penge online. PayPal har over 100 million registrerede konti i 202 lande og regioner.



Hvad betyder PayPal verificeret?

At være PayPal verificeret betyder bla. for e-Gear.dk, at vi retter os 100% efter de retningslinjer og krav som PayPal stiller til os som virksomhed og som online butik.

For dig som kunde er det vigtigste PayPals Køberbeskyttelse; som betyder, at du kan trygt kan handle via e-Gear.dk. PayPal Køberbeskyttelse virker som beskrevet nedenfor og er citeret direkte fra PayPal egen hjemmeside:

Hvis du har købt noget på nettet, som du ikke modtager, eller som afviger væsentligt fra sælgers beskrivelse, kan vi tilbagebetale det fulde beløb for varen inklusive forsendelsesomkostningerne. Vores køberbeskyttelse dækker dine køb på nettet på et hvilket som helst websted, når bare du betaler med PayPal, og købet opfylder betingelserne.



Hvad er dækket?

Køb af fysiske varer, der kan sendes, og digitale og immaterielle varer og tjenester. Det er et krav, at varen ikke er i strid med loven. Her er nogle eksempler på situationer, hvor en vare afviger væsentligt fra sælgers beskrivelse: du har købt en bog, men har modtaget en dvd; du har købt en ny vare, men har modtaget en brugt vare; du modtager billetter til en koncert med et andet band end det band, du havde købt billetter til; du har købt tre varer, men har modtaget to; varen er blevet beskadiget under forsendelsen; der mangler vigtige dele til varen (som sælgeren har undladt at orientere om); eller du har købt et ægte mærke, men har modtaget en kopi. Hvis sælgeren har beskrevet varen nøjagtigt, men du ikke er tilfreds med den, er købet ikke dækket af vores køberbeskyttelse.



Hvordan fungerer det?

Du skal logge på din konto og oprette en tvist senest 180 dage efter betalingen for at få glæde af vores køberbeskyttelse. Hvis du derefter ikke modtager et svar fra sælger, eller I ikke kan blive enige om en løsning, skal du eskalere tvisten til et krav inden for 20 dage efter, at du oprettede tvisten. Ved at eskalere tvisten til et krav beder du os om at afgøre sagen. Vi undersøger kravet og beslutter, om dit køb er dækket ifølge vores brugeraftale.



Kontosikkerhed

Du er ikke ansvarlig, hvis nogen misbruger din konto. Du skal blot rapportere hændelsen inden for 60 dage. Det betyder, at hvis en anden stjæler dine kontooplysninger og bruger din konto, tilbagebetaler vi de penge, du mister.