0 Vare
2mail

Billigt software til private og erhverv

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Tilbage

Norton Security med Backup PREMIUM - 10 enheder / 1 år

Regular price: 429.0000 389.0000 In stock! Order now!

Specifikationer

Producent: Symantec

Sprog: Dansk (andre sprog muligt)

Antal licenser: Til 10 enheder

Varighed: 12 måneder

Platform: Alle versioner af Microsoft Windows + Macintosh + Android + iOS

Leveres Elektronisk via E-Mail

Specialpris 389,00 DKK

Normalpris: 429,00 DKK

inkl. moms 25%


Norton Security sætter dig i stand til at administrere beskyttelse for alle dine Windows, Mac, iOS og Android computere/enheder dækkende 10 enheder i alt og 25 GB online lagerplads – med andre ord, du kan også installerer Norton Security på din iPhone og iPad.

Symantec har gjort installationen af Norton Security ekstremt enkelt. Du skal indtaste din licensnøgle til installationen første gang, men herefter logger du ind på din Norton konto online. Herfra kan du downloade installationsprogrammet til din Windows, Mac eller Android computer/enhed og fortsætte med en lokal installation og opsætning. Du kan også sende en e-mail til den enhed, som du ønsker at beskytte. Hvad du end gør, så er installationen så let som et knips med fingeren.

Derudover indeholder softwarepakken følgende moduler

Antivirusprogram
Personlig firewall
Antispam modul til indbakken
Forældrekontrol
Identitetsbeskyttelse
PC-optimeringsværktøjer

Med denne Norton-antiviruspakke får du mulighed for at beskytte 10 enheder i et år. Derfor kan pakken med fordel bruges i en mindre virksomhed eller til at dække hele familien. Med i virusbeskyttelsen får du 25 GB online lagerplads, som kan benyttes af alle enhedernes brugere.

Norton Security har nu lanceret deres ”Virus Protector Promise”. Hvis Norton Security alene ikke kan fjerne en virus eller anden malware fra din computer eller enhed, så vil Symantec slippe sine hjælpeeksperter løs - uden ekstra omkostning.

I denne lille oversigt fokuserer vi på Norton Securitys evne til at beskytte Windows enheder. Mac-udgaven indbefatter de fleste af de samme funktioner, selv om den mangler forældrekontrol og kodeordsstyring.


Introduktion til brugerfladen

Produktets hovedskærm er domineret af fire store menupunkter som er navngivet Sikkerhed, Identitet, Backup og Ydeevne – samt også knappen Mere Norton. Hvis du f. eks vælger Backup og klikker på den grønne pil i højre side vil du se fire nye underpunkter, nemlig Kør Backup, Gendan filerne, Backupsæt og Mere lagerplads. Det samme princip gør sig gældende ved de andre menupunkter. Det er en fin forbedring i forhold til tidligere versioner idet, der er lettere overskuelighed og gør det nemmere for brugeren at eksekvere de forskellige funktioner.

Ved at klikke på Indstillinger (linket i toppen af Norton Security) vises en oversigt over alle indstillinger i sikkerhedsprogrammet og den synes mindre rodet end i tidligere Norton produkter. En række afkrydsningsfelter giver dig mulighed for hurtigt at aktivere og deaktivere komponenter. Selvfølgelig kan du gå yderligere ind for at få en mere detaljeret kontrol over produktets konfiguration. Naturligvis er Norton Security som udgangspunkt konfigureret til maksimal sikkerhed. De fleste brugere behøver ikke at ændre noget her.


Forbedringer og uafhængige test

I forhold til tidligere versioner af Norton, så besidder denne udgave en række sikkerhedsforbedringer som tager hånd om aktuelle farer og online trusler som er fremtrædende for tiden. Blandt disse er en hurtig klassifikation af malware ved anvendelse af gruppestikprøver, automatiserede fællesdefinitioner, real-time Cloud-tjek af alle scannede filer og en ny teknologi til adfærdssignatur. Selv uden disse tilføjelser opnåede tidligere versioner af Norton et godt resultat hos de uafhængige laboratorier. ICSA Labs og West Coast Labs (tester ikke Symantecs produktserie til privatbrugere, men begge certificerer Symantecs antivirusteknologi til sporing og fjernelse af malware).

I en rapport fra AV-Test.org opnåede Symantec en perfekt score (sammen med Bitdefender, Kaspersky og McAfee). Dette testlaboratorium udsender også en årlig rapport om, hvor godt antivirusløsninger klarer sig imod malware-stikprøver, som de er udviklet til at spore. Norton sporede og neutraliserede alle stikprøverne, men mistede nogle få point for at efterlade sig ikke-eksekverbare spor.

Symantec deltager ikke i testning foretaget af AV-Comparatives på grund af en uoverensstemmelse omkring gyldigheden af en særlig test. Ved den hårde, virkelighedsnære test udført af Dennis Technology Labs opnåede Norton AAA, topkarakteren, således som også Kaspersky og ESET gjorde det.


Virusscanning med mere

En fuldstændig scanning af vores standard testsystem tog Norton Security cirka 30 minutter. Vi sætter pris på, at Norton Security tager sig af opdaget malware øjeblikkeligt, uden at vente på at scanningen bliver gennemført. Ved afslutningen af scanningen rapporterede sikkerhedsprogrammet sine resultater og spurgte, hvad det skulle stille op med et par lavrisikoelementer.

Selve Norton Insight scanningen af din computer kontrollerer installerede programme på din computer og anfører hvilke der er tilforladelige, gode, uprøvede, eller ringe. For hver fil rapporterer den også udbredelsen blandt Norton Community-brugere og klarlægger, hvorvidt programmets ressourceforbrug er lavt, rimeligt, eller højt. En anden scanning opretter en diagnostisk rapport, som signalerer ethvert problem vedrørende dit system. Scanningen indsamler også detaljeret information om din hardware, software, netværksforbindelse m.m. Denne rapport kan være praktisk, hvis du synes, at du har brug for at kontakte teknisk support.


Sikre imod falske hjemmesider

Når du bevæger dig på søgemaskiner som f. eks Google til at udforske internettet, så er Norton Security også behjælpelig her. Ud over at styre dig væk fra falske og phishing-agtige hjemmesider tilføjer Norton Security små ikoner, der angiver sikkerhedsniveauet vedrørende de søgeresultater som vises i pågældende søgemaskine – det er Norton Safe Search modulet som er aktivt her. Hvis de små ikoner ikke er grønne udfor nogle af søgeresultaterne, så bør du sandsynligvis ikke gå ind og besøge den specifikke hjemmeside – der kan være stor risiko forbundet med det. Ligesom McAfee SiteAdvisor tilbyder Norton en fuldstændig rapport om, hvorfor hver hjemmeside har fået nøjagtig den vurdering, som den vises med.

Du kan også anvende Norton Security til at køre en scanning på din Facebook væg for at identificere alle farlige links. Til fortsat beskyttelse kan du aktivere automatisk scanning af nye links, så din sociale profil er sikret.


Holder spam på porten

Norton filtrerer spam væk fra dine e-mail konti og mailklient og kan integreres gnidningsfrit med Microsoft Outlook. Hvis du anvender en anden mailklient, skal du ganske enkelt definere en meddelelsesregel for at omdirigere spam til dens egen mappe. Hvis en vigtig meddelelse bortkastes sammen med spam, kan det forårsage alle slags problemer. Norton kasserer dog ikke en eneste væsentlig meddelelse, personlig eller sekundær. Det er en god begyndelse! En smule spam slap igennem til os, men i opstartsfasen skal den adfærdsmæssige spamfilter have en chance for at vende sig til den form for spam en specifik modtager er udsat for.

Intelligent firewall 24/7

Norton Securitys firewall er en smart og lydløs firewall med fin beskyttelse. Til en start hemmeligholdt den alle systemets tilslutningsporte og var ifølge AV-Test.org i stand til at modstå alle internetbaserede angreb, som deres test rettede imod den. Dette er vigtigt, men det er kun grundlinjen for den indbyggede firewall i Microsoft Windows kan i princippet gøre det samme – nok ikke med samme succesrate.

Men som Firewall kontrollerer den også på hvilken måde programmer har tilladelse til at bruge netværket og internetforbindelsen. Den konfigurerer automatisk tilladelse for kendte, pålidelige programmer som er identificerede i den omfattende Norton Insight database. Naturligvis blokerer den berygtede og dårlige programmer, så snart som de er blevet sporet. Når den møder et ukendt program, overvåger den aktiviteten og griber ind for at blokere enhver ondsindet adfærd inden det kan gå galt.

Ondsindede hjemmesider kan skyde en breche i systemsikkerheden på din computer ved at udnytte svagheder i operativsystemet, browseren eller en mængde populære programmer. For at kunne gennemføres, er det nødvendigt at et sådan angreb rammer et system, hvis konfiguration nøjagtigt samstemmer med den sårbare programversion. Hvis du holder dit system opdateret, er det ikke sandsynligt, at du bliver offer. Selv om det skulle ske, ønsker du helt sikkert at få viden om ethvert forsøg på angreb. Norton er absolut førende, når det drejer sig om sporing og blokering af disse udnyttelsesangreb og gør dig opmærksom på svagheder i dit nuværende system.


Norton Identity Safe

Nortons Identity Safe til håndtering af brugernavn og kodeord har et enkelt udseende og nogle mindre ændringer med hensyn til funktioner. Du kan nu føje kommentarer til sikkerhedskopierede kreditkort og andre emner, måske for at minde dig selv om kreditgrænser osv. Og bagsidekortets CCV kode bliver ikke længere lagret - af sikkerhedshensyn.

Identity Safe tilbyder at importere og gemme kodeord, som er usikkert lagrede i din browser. Modulet synkroniserer kodeord gennem din Norton konto, så de er tilgængelige på alle dine computere og enheder. Et særskilt masterkodeord, forskelligt fra dir Norton konto kodeord, er påkrævet.

Når du logger ind på en sikker hjemmeside opfanger Norton Identity Safe dine kredentialer og viser en neddæmpet meddelelse på den øverste del af browservinduet. Efter at kodeord og brugernavn er opfanget kan du åbne Norton Identity Safe og give emnet et oplysende navn. Du kan også tilføje én eller flere etiketter. Næste gang du besøger en hjemmeside eller online service, for hvilken kredentialer er blevet lagret, tilføjer Norton Identity Safe dem automatisk. Hvis du har flere logins til en hjemmeside, tilbydes du en menu med de forskellige, lagrede emner.

Du kan også vælge en hjemmeside fra Norton Identity Safe menuen for nemt at navigere dertil og logge ind på den med det samme. Oversigten tilbyder en farvekodet sikkerhedsvurdering af hvert kodeord med gradvis overgang fra grøn for stærk til rød som antyder et svagt kodeord som nok bør ændres. Norton Identity Safe lagrer også personlig information til brug ved udfyldelse af online formularer, skønt dét den lagrer ikke er meget andet end navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Du kan registrere informationer om kreditkort og bankkonto separat.


Forældrekontrol

Forældrekontrol, som sådan, er ikke inkluderet i dette produkt. Det bliver imidlertid leveret via Symantecs Norton Family service. Du skal logge ind på din Norton konto for at konfigurere og styre modulet til forældrekontrol. De regler og opsætninger, som du definerer, bliver håndhævet af en lille, lokal klient på hver computer eller enhed.

For at begynde opretter du en profil for hvert barn, med navn, køn og fødselsdato – baseret på fødselsdatoen præ-konfigurerer Norton indstillingen af indholdsfilter. Du skal også forsyne profilen med barnets Windows brugerkonto og Android enhed. Naturligvis er det nødvendigt, at klienten bliver installeret på hver beskyttet enhed.

Norton kan blokere adgang til hjemmesider der passer sammen med eller matcher en hvilken som helst af de 47 særskilte kategorier. For ældre børn kan du vælge at give en advarsel, men tillade adgang, eller justere adgangen til upassende hjemmesider. Bemærk imidlertid, at Norton ikke håndterer HTTPS sites. Et kvikt barn vil kunne omgå dets indholdsfiltre ved at gøre brug af en sikker, anonymiserende proxy.

Mange systemer til forældrekontrol gør det muligt for forældrene at opstille en plan for, hvornår hvert barn har tilladelse til at gå på internettet. Du kan oprette et ugentligt beskyttelsesnet som definerer tidspunkter for hvornår computerbrug er tilladt og derudfra angive et dagligt tidsmaksimum for hverdage og weekender. Barnet får en 60 sekunders advarsel før tiden løber ud.

Du kan konfigurere systemet til at sende en e-mail påmindelser vedrørende en bred forskellige aktiviteter. F.eks. kan du få en meddelelse, hvis barnet overfører forældredefineret personlig information, opretter en ny konto på et socialt netværk eller besøger en blokeret hjemmeside. Når du får en påmindelse kan du logge ind fra enhver internettilsluttet enhed for at se en fuldstændig rapport barnets aktivitet. Online rapporten viser advarsler, internetaktivitet, søgetidspunkter, aktivitet på sociale netværk og forsøg på at logge ind på tidspunkter, hvor computerbrug ikke er tilladt. En sammenfattende side viser et overblik over alt aktivitet.


Understøttelse af forskellige enheder

At installere Norton Security til en ny enhed er utroligt enkelt. Du logger ind på din Norton konto og downloader enten til det system som du aktuelt bruger, eller sender et link via e-mail for at beskytte enheden. I hvert tilfælde, behøver du ikke at genindlæse din licensnøgle til den nye enhed.

Via din online Norton konto har du overblik over alle dine beskyttede computere og enheder og kan se hvilke serviceydelser, der er installeret på hver af dem. Fra denne oversigt kan du installere yderligere serviceydelser, så som Norton Family, se antallet af licenser, som du har tilbage og købe flere licenser, hvis det er nødvendigt. Hvis en firewall bliver deaktiveret, eller noget andet er galt med en enheds konfiguration, kan du klikke på en tast for at ordne det via en slags fjernstyring.

Du har også adgang til et imponerende sæt antityveri-funktioner til dine Android enheder. Du kan låse enheder og vise en "hvis den bliver fundet" meddelelse på den låste skærm. Så snart den er låst, sender enheden automatisk meddelelse om, hvor den befinder sig hvert femte minut og tager i hemmelighed et "sladrebillede" hvert 10. minut. Du kan også, manuelt, kontrollere hvor den er lokaliseret geografisk eller tage et foto af brugeren. Hvis du har mistanke om, at du blot har forlagt enheden kan du starte en hørbar alarm. Hvis det er sådan, at du er sikker på ikke at få den tilbage, kan du makulere al personlig data. Du kan også valgfrit iværksætte forholdsregler for anti-tyveri ved at sende specielle koder via tekstmeddelelser.


Lokal og online backup

Norton Backup er en komplet løsning til sikkerhedskopiering. Hvis du ganske enkelt accepterer dens standardindstillinger sikkerhedskopierer den dine billeder, musik, dokumenter, internet favoritter og udvalgt mapper til sikker, online lagring og den foretager dette automatisk, når dit system er uvirksomt. Du får hele 25 GB lagerplads til deling mellem dine enheder.

Backup-systemet er fuldt ud konfigurerbart. For at starte en ny backup-opgave vedrørende sikkerhedskopiering skal du først afgrænse, hvad der skal sikkerhedskopieres. Du kan vælge prædefinerede filtyper og tilføje specielle filer og mapper. Herefter skal du vælge, hvor det sikkerhedskopierede materiale skal lagres, enten online eller måske på et lokalt drev, på et netværksdrev eller på optisk media. Til sidst vælger du en plan for sikkerhedskopieringen. Bemærk, at sikkerhedskopiering til flytbart media ikke kan foregå automatisk i baggrunden.

Kort tid efter installationen af Norton Security bør du køre en manuel sikkerhedskopiering. Herefter kan du have tillid til baggrundsbehandling for backup og sikkerhedskopiering af enhver ny eller ændret fil. Den nemmeste måde til gendannelse af en enkelt fil eller mappe er at åbne Norton Backup i Windows Explorer. Vælg sikkerhedskopieret data og navigér til den ønskede fil eller mappe og højreklik for at gendanne den. Du kan også gendanne alt, eller en del af et sikkerhedskopieret emne inde fra Norton Security.

Herudover kan du logge ind på din online backup konto fra enhver computer eller enhed for at downloade en fil eller dele det via et sikkert link via e-mail. Som standard udløber linket efter 14 dage, men du kan indstille det fra én til 30 dage. Kodeordsbeskyttelse af linket er en valgmulighed, som anbefales.


Optimering af ydeevnen

Norton Security indeholder et antal funktioner som sigter mod at forbedre din computer eller enheds ydeevne. Filoprydningsmodulet fjerner hurtigt midlertidige filer, anvendt af Microsoft Windows og Internet Explorer. En modul til håndtering af opstarten rapporterer om alle programmer, som kører ved opstart, indbefattende den almindelige brug af hvert og niveauet af dets forbrug af systemressourcer. Du kan altid deaktivere ethvert element i opstarten eller indstille det til at starte efter en pause og med forsinkelse, så du optimerer den tid computeren starter op med.

Hvis Norton Security sporer en proces som bruger en urimelig mængde systemressourcer, lader den en advarsel poppe op, for at du kan vide, hvad der sker.

Norton har hele tiden en real-time graf over eget CPU forbrug og over resten af systemets. En anden graf optegner hændelser på en tidslinje, herunder malware sporinger, hurtigscanninger og ydelsesadvarsler. Modulet Optimer disk er velegnet til at køre grundig optimering af harddisken for at defragmentere data og forbedre læse/skrive hastigheden af data.


Konklusion

Norton Security beskytter Windows, Mac og Android enheder. Fremragende resultater fra uafhængige testlaboratorier. Topscorende phishing beskyttelse. Intelligent firewall blokerer forsøg på misbrug. Effektiv sikkerhedskopiering lokalt og online. Beskytter op til 10 enheder til en, samlet set, fornuftig pris.


Vedrørende dit abonnement

Vi gør opmærksom på at ved fornyelse af produktet frafalder resterende tid på dit nuværende abonnement. Derfor skal du vente med at aktivere den nye licens lige inden udløbsdato. Vi gør opmærksom på at backup delen ikke fungere på Mac OS og IOS. Det er kun Tyverisikringen du får på dine iOS enheder. Vi anbefaler IKKE at købe produktet hvis det kun skal bruges på iOS.


Specifikationer

- Produktbeskrivelse: Norton Security Premium
- Produkttype: Elektronisk Software Download (ESD)
- Licensomfang: 10 enheder
- Styresystem: Windows, Macintosh, Android, iOS
- Licensperiode: 12 måneder
- Sprog: Dansk og andre internationale sprog


Systemkrav

Minimum styresystem: Windows XP, Windows Vista, Windows 7, Windows 8/8.1, Windows 10

- Intel eller AMD Athlon processor
- 256 MB RAM-hukommelse
- 1,5 GB harddiskplads


Minimum styresystem: understøtter nuværende udgave af Mac OS X, samt de to foregående versioner

- Intel eller AMD processor
- 128 MB RAM-hukommelse
- 10 MB harddiskplads


Android: Android 2.3 og nyere

iOS: iOS 7.0 og nyere

Understøttede browsere: Safari, Firefox, Chrome


0 reviews

Vores kunder giver

dette produkt

0 5 0

0 bedømmelser modtaget

Bedøm selv dette produkt

 

Indsend din bedømmelse

Du anmelder: Norton Security med Backup

Giv produktet karakterer *

  1 stjerne 2 stjerner 3 stjerner 4 stjerner 5 stjerner
Vurdering

Indsend din bedømmelse

Du anmelder: Norton Security med Backup

Giv produktet karakterer *

  1 stjerne 2 stjerner 3 stjerner 4 stjerner 5 stjerner
Vurdering