0
Et styresystem. Du har sikkert hørt om begrebet, men kender ikke lige til, hvad det egentlig dækker over. De fleste danskere er i dag ejere af enten en PC, bærbar computer, smartphone eller tablet. Disse enheder er efterhånden blevet en fast og integreret del af vores hverdag. Vi bruger dem hele tiden, og vi kan ikke undvære dem. I denne artikle vil vi gennemgå de meste anvendte styresystemer og deres virkeområde - vi tager primært udgangspunkt i de styresystemer som vi forhandler her i vores shop.
Vi er meget kritiske, når de af og til står af og ikke fungerer optimalt. Men trods deres vigtighed er det nok alligevel de færreste, der i hverdagen tænker over, hvordan disse enheder rent faktisk virker. Vi tager så at sige for givet, at computerens tekstprogram åbnes, når vi klikker på ikonet med musen, eller at musikken begynder at spille, når fingeren tapper på Spotify på smartphonen.
At programmer som disse fungerer, kan vi kun tage for givet, fordi der i vores computer eller smartphone eksisterer et bagvedliggende styresystem, som populært sagt tilskriver programmerne ”liv”. Det centrale styresystem er det, der driver hele værket, og uden dette system ville vores devices være ganske ubrugelige og værdiløse.
Men hvad består sådan et styresystem egentlig af, hvilke funktioner har det, hvordan virker det og hvilke forskellige udgaver findes der? En række spørgsmål, som du kan finde svar på i nedenstående tekst.
Styresystemet – computerens hjerte
Hvis man skal illustrere, hvad et styresystem grundlæggende er, kan man se det som computerens ”hjerte”. Ligesom hjertet pumper blod ud til vores organer og får kroppen til at virke, er styresystemet kernen i computeren, der styrer og forbinder de enkelte enheder og muliggør, at vi som brugere kan aktivere og anvende dem.
Styresystemet, også kaldet ”operativsystem” eller ”OS”, er et yderst komplekst stykke software, der sørger for, at computerens hardware kan tale sammen ved at udveksle data. Systemet sætter såvel brugerne som programmerne i stand til at udnytte computerens hardware- og software-ressourcer, og det tillader nye programmer at blive installeret og brugt på computeren.
Blandt rækken af hardware-ressourcer, som styresystemet administrerer, kan nævnes 1) input-baserede udstyrsenheder, for eksempel mus og tastatur, 2) output-baserede udstyrsenheder, eksempelvis scannere, printere mv., 3) netværksbaserede udstyrsenheder, herunder internetforbindelser, routere, modemmer, 4) lagringsudstyrsenheder såsom eksterne eller interne drev og harddiske.
På denne måde repræsenterer styresystemet en platform for afvikling af mange anvendelser – alt lige fra programmer, tjenester, applikationer og lignende, som alle sammen struktureres og præsenteres i en visuel konstruktion, som brugerne nemt og bekvemt kan tilgå og bruge. Og skulle du som bruger have problemer med afviklingen eller styringen af såvel præinstallerede programmer som nye programmer, følger der oftest en indbygget hjælpeservice med i styresystemet, der kan bidrage til at udbedre problemerne.
Styresystemets 3 hovedelementer
De fleste moderne styresystemer er typisk konstrueret omkring en teknisk tredeling:
- Selve kernen, der fungerer som et slags abstraktionslag mellem den underliggende hardware og de forskellige typer software. Kernen er styresystemets fundament, som administrerer og allokerer ressourcerne til RAM (hukommelseslageret) samt adgangen til dette lager.
- Drivere, subsystemer og moduler, der fungerer som en slags ”data-oversætter”, som transformerer alle de udvekslede data og standardiserer grænsefladen mellem forskellige typer hardware eller software, så de taler samme ”sprog”. Det er blandt andet grunden til, at en fil fra én type hukommelses-hardware kan overføres til og indlæses af en anden type hardware.
- Skallen, der med engelsk fagterminologi betegnes Graphical User Interface (GUI). De fleste GUI er udformet som en grafisk brugergrænseflade, der gør brugerne i stand til at navigere og tilgå de forskellige ikoner, menuer, knapper osv. ved hjælp af kommandoer såsom tryk på tastaturet, klik på musen eller berøring af skærmen. Skallen er med andre ord det interface, hvorigennem brugerne kommunikerer med systemet – eksempelvis i form af en stiliseret desktop (skrivebord) med ikoner eller en hjemmeskærm med apps og ikoner.
Denne tredelingsstruktur er gennemgående for de fleste typer af styresystemer, men kan variere afhængigt af producenten og de anvendte devices.
Ingen programmer og interaktion uden styresystem
Forskellen mellem styresystemet og programmerne er lidt firkantet sagt, at styresystemet er det operative system, der er prædefineret og ikke kan ”redigeres” i, hvorimod brugerne selv på egen hånd kan installere, udskifte og tilføje programmer. Sammenhængen mellem de to afspejler et tydeligt hierarki, da styresystemet er forudsætningen for, at programmerne kan blive installeret og fungere. Styresystemet muliggør såkaldt interaktiv betjening, så brugerne rent faktisk frit kan administrere de data, som de enkelte programmer og funktioner på det pågældende device anvender og bearbejder. Der er kort og godt ingen programmer og interaktion uden et styresystem.
Styresystemets kompatibilitetsgrad
Der findes et væld af forskellige styresystemer på markedet, og producenterne af diverse softwareprogrammer målretter som oftest deres produkter specifikt efter én specifik type styresystem. Generelt set vil du altid være garanteret, at den pågældende softwareapplikation er kompatibel med mindst én af de førende og mest udbredte styresystemer, og da producenterne har interesse i at sælge deres produkter til flest mulige kunder, kan applikationerne ofte afvikles på flere forskellige styresystemer. Særligt Mac (Apple) er kendt for at have et styresystem, hvor mange af de tilhørende programmer udelukkende kan køre via dette ene system.
Design og brugervenlighed
De fleste styresystemer på markedet er udformet på baggrund af relativt ensartede og standardiserede grundprincipper og -skabeloner. Når det er sagt, er der alligevel betydelig variation med hensyn til de enkelte styresystemers grafiske brugerflader. Selve designet hænger uløseligt sammen med graden af brugervenlighed. Brugervenligheden er en af de vigtigste parametre, som selskaberne udvikler og designer deres brugerflade ud fra. I kapløbet mellem de konkurrerende selskaber er dette aspekt et vigtigt våben, da det ultimativt gælder om at vinde kundernes gunst ved at tilbyde dem den optimale brugeroplevelse. Derfor er de fleste styresystemer også designet til at være så let tilgængelige, anvendelige og intuitive som overhovedet muligt. En ekstrem brugervenlig, grafisk brugerflade har blandt andet medvirket til, at Apples styresystem positionerer sig i toppen, hvad angår de mest anvendte og populære systemer. At gå fra ét styresystem til et andet vil altid føles som en kæmpe omvæltning, men grundet den relativt standardiserede grundstruktur på tværs af styresystemer vil der for de flestes vedkommende ikke gå synderligt lang tid, før man har lært og foretrækker det nye system.
Typer af styresystemer – til forskellige devices
Lige så mange selskaber, der er på området, lige så mange typer af styresystemer er der også – hvis ikke flere. Du har formentlig hørt om nogle af de store spillere på markedet som for eksempel Microsoft Windows, Mac og Linux, der alle udgør de mest anvendte standardløsninger til almindelige computere. De fleste styresystemer følger med i præinstalleret form på den computer, du køber, men visse selskaber tilbyder dog muligheden for, at du løbende efter behov kan opgradere og dermed optimere dit styresystem – eksempelvis med nyere versioner af samme system.
Det er lidt forskelligt fra kategori til kategori, hvilket styresystem der typisk anvendes til det pågældende device. Generelt set kører stationære og bærbare computere primært med forskellige versioner af Microsoft Windows (for eksempel Windows 10, Windows 8, Windows 7, Windows Vista og Windows XP) eller Apples styresystem til Mac. Blandt styresystemer til de mobile devices finder man typisk iOS, Android og Chrome OS samt Linux, der dog har begrænset udbredelse, men som udmærker sig ved at være ganske gratis.
Hvilken type af styresystem, der er bedst, er en uendelig diskussion, og den eneste definitive konklusion, der kan formuleres i denne sammenhæng, er, at det er op til den enkelte bruger at vurdere.
