Hvad er malware og hvordan bekæmper jeg det?

Malware. Et udtryk, som du måske ikke lige ved første øjekast genkender eller har hørt om. Men måske du finder ud af, at du alligevel har stiftet bekendtskab med ordet i praksis, når du læser følgende par malware-scenarier.

 

Du modtager en mail fra din bank, der kort og overbevisende opfordrer dig til at klikke på det vedhæftede link i mailen, hvilket du i god tro gør for derefter at kunne konstatere, at det var en falsk mail fra ukendte afsendere, som via linket har plantet en virus på din computer. Det kan også være, at din computer pludselig bliver spammet med den ene upassende reklame efter den anden i form af pop op-vinduer, der konstant dukker op på skærmen. Eller måske din computer er begyndt at opføre sig underlig med stribevis af fejlmeldinger, efter at du har downloadet en gratis hjælpe-applikation til dit tekstprogram, som du troede var troværdig og reel nok.

 

Alle disse scenarier tyder på, at din computer i så fald er blevet ramt af en virus – eller rettere sagt er blevet udsat for malware. Vi har altså her at gøre med en række software, som du ubevidst og uden intention anspores eller kommer til at give adgang til din private computer med mere eller mindre alvorlige konsekvenser til følge. Så langt så godt. Men hvad dækker malware helt konkret over og endnu vigtigere – hvordan kan man bedst muligt forebygge eller helt undgå at stifte dette ubehagelige bekendtskab?

 

Malware – en ondsindet programkode

Malware er en samlebetegnelse for et væld af forskellige typer software, der via avancerede metoder ”bryder ind” i din computer og forårsager skader eller aktiverer bestemte uønskede funktioner. Der er således langt fra tale om et kortvarigt og venligt besøg, men tværtimod om en indtrængen fra en destruktivt orienteret og ”ondsindet programkode” – på engelsk ”malicious software”, hvilket netop har lagt navn til begrebet om malware.

 

I teorien giver du jo ikke som sådan lov til, at den ondsindede programkode invaderer dit computersystem, men i praksis har du faktisk givet ”tilladelse” og adgang. Malware kan nemlig ikke forplante sig, uden at en eller anden har aktiveret eller igangsat kodens ødelæggende adfærd. En sådan aktivering kan tage form på mange måder. Det kan eksempelvis være, at du klikker på et aktivt link i en mail, som du får tilsendt fra en afsender, der foregiver at være en person i din omgangskreds eller en institution, som du under normale omstændigheder anser som værende troværdig og pålidelig. En anden måde er, hvis du downloader og åbner en ukendt fil – intetanende om, at både afsenderen og filen er falske. Det kan også være, at du tilkobler en USB eller en ekstern harddisk til computeren for at overføre filer uden at vide, at enheden rent faktisk er inficeret med virus. Fælles for alle disse tilfælde er, at man først opdager det, når skaden allerede er sket, hvilket populært sagt gør malware til et vanskeligt ”skadedyr” at få bugt med.

 

Typer af malware

Ligesom der findes et væld af årsager til, at malware kan opstå på computeren, findes der også et utal af forskellige typer af malware. Når man taler om malware generelt set, tenderer mange til at reducere det til en snak om virus eller computervirus. Dette skyldes, at de første typer af malware, vi kender til, opstod på computeren. Men i virkeligheden er kategorien langt bredere, og de enkelte typers karakter afhænger ultimativt af, hvilket formål bagmændene, det vil sige afsenderen, har med det pågældende malware. Eksempelvis monitorerer visse bagmænd din adfærd med den intention at stjæle din identitet, dine personoplysninger eller personfølsomme informationer såsom koden til kreditkortet eller bankkontoen, hvilket de efterfølgende kan udnytte. Et andet eksempel er, at hackere decideret overtager din computer, som de kan udnytte til at udsende spam eller anden form for virusinficeret kommunikation. Og i de helt grelle udgaver kan du opleve at blive afpresset af bagmændene til at gøre bestemte ting eller betale løsesum for dine private filer, som de har hacket sig adgang til.

 

Blandt de mest gængse former for malware er følgende værd at fremhæve:

 

• Virus – når et program eller en algoritmisk software åbnes og går ind og beskadiger de filer eller programmer, som du anvender på det pågældende tidspunkt.
• Orm – når et program eller en algoritmisk applikation kopierer sig selv og på epidemisk vis spreder sig og optager lagringsplads på din computer. Denne slags virus spreder sig uden at være tilknyttet et specifikt program og kan gå fra computer til computer. Desuden adskiller den sig fra andre vira, da den ikke kræver manuel aktivering.
• Trojansk hest – når du i god tro downloader og åbner et virusinficeret program ud fra den overbevisning, at kilden er troværdig, eller fordi programmet er annekteret til et andet program.
• Adware – når du hyppigt spammes med reklamer på din computer i form af pop op-vinduer.
• Spyware – når din online adfærd monitoreres, og de indsamlede informationer automatisk videresendes til afsender, der udnytter oplysningerne til målrettet spam.

 

Denne liste er langt fra udtømmende, og de enkelte typer af malware overlapper ofte hinanden, da malware i praksis hyppigt forekommer som kombinationer af de forskellige typer.

 

Symptomer på malware

Måden, hvorpå du finder ud af, at du er syg, er ofte, når du kan mærke eller se symptomer på virus i kroppen. Det samme gælder sådan set for din computer, når det kommer til sygdommen ”malware”. Der er en række klare symptomer, som du bør være opmærksom på, og som kan indikere, at du er blevet ramt af en virus. Nedenfor er der oplistet en række af de mest gængse tegn på malware:

 

• Hvis du hyppigt opdager, at din computer er usædvanlig langsom og sløv i forhold til, hvad den plejer at være. Læg især mærke til, om computeren fryser eller har vanskeligheder ved at processere flere programmer eller funktioner simultant. Den nedsatte funktionsdygtighed og hastighed kan let skyldes, at et uønsket og ondartet program er blevet installeret på din computer og optager dens ressourcer.
• Hvis du pludseligt med jævne mellemrum oplever pop op-vinduer på din skærm, eller hvis programmer i tide og utide åbnes, uden at du selv har klikket. Eller hvis et eller flere programmer slet ikke vil åbne.
• Hvis bestemte filer, dokumenter eller lignende pludselig forsvinder.
• Hvis antivirusprogrammet er forsvundet, og firewallen er slået fra.
• Hvis din computer pludselig får sit eget liv og udfører uønskede handlinger af sig selv.

 

Listen er efterhånden uudtømmelig, men det værste ved det hele er, at mange af symptomerne reelt set ikke er til at opdage, hvilket generelt gør det vanskeligt at komme malware til livs. Ikke desto mindre er der nogle konkrete tiltag, du kan gøre brug af, hvis du vil undgå malware.

Undgå malware – brug den sunde fornuft

Det allervigtigste råd i kampen mod malware er lige så simpelt, som det er effektivt: Brug din sunde fornuft, når du bruger din computer, tilgår internettet eller anvender diverse plugins. Netop fordi de fleste typer af malware ofte kræver en eller anden form for aktivering fra brugeren, giver det dig reelt set også muligheden for at handle og færdes med stor forsigtighed. Slå den kritiske sans til og lad dig ikke lokke af diverse tilbud og appellerende links.

 

Helt konkret skal du undlade at åbne links, programmer, filer eller lignende, som ikke med 100 % sikkerhed kan spores tilbage til en troværdig afsender. Ej heller programmer, der påstår, at de er antivirusprogrammer. Her skal du altid kun vælge de mest kendte antivirus-udbydere.

Åbn aldrig en fil, som er delt via USB eller disk, uden at du forinden har scannet den for virus. Desuden bør du altid navigere uden om ulovlige websites og piratsider, der opererer med ulovlige filer til downloading.

 

Mulighederne er mangfoldige, men af og til rækker det ikke bare at symptombehandle din computer. Mistænker du din computer for at være blevet ramt af malware, kan du med fordel foretage en grundig formatering, hvormed du renser den for potentielle vira. Derudover vil det være klogt at forebygge og muligvis bekæmpe en virus med antivirusprogrammer.