Er du også træt af de uendelige mange falske e-mails, der altid er i omløb? E-mails fra ukendte personer med underlige agendaer og mistænksomme links, de beder dig trykke på? Heldigvis er det som regel nemt at spotte spam i indbakken, da hackere og cyberkriminelle gennem tiden ikke har været særlig gode til at kamuflere sig.
Det er dog blevet sværere og sværere at opdage dem med tiden, og desværre er der flere spam-e-mails, der er næsten umulige at spotte, og som man ikke kan bebrejde folk at hoppe i med begge ben. Hackere bliver mere og mere dygtige til at udvikle og bruge virusser og spam mod os og kan i dag sågar kamuflere sig, så vi tror, de skriver fra vores bank eller fra en anden offentlig institution. De fleste spammails ryger heldigvis i spamfilteret i din indbakke, men nogle finder altså alligevel vej udenom til din normale indbakke.
Hvad er konsekvensen ved spam?
Spammails kan bruges af hackere til såkaldt ’phishing’, hvor de kan lokke personlige oplysninger ud af dig ved at udgive sig for at være nogle andre, end de i virkeligheden er. Det er som regel rimelig nemt at spotte de falske spammails, da mange bliver sendt med en afsender med et mærkeligt navn eller med et mærkeligt emne. Det er dog vigtigt at forstå, at det er blevet sværere og sværere at undgå at falde i fælden, da mange hackere kender til smuthuller, hvorved det er muligt at få en spammail til at se ganske ægte og troværdig ud. Det er netop derfor, man indimellem hører historier om folk, der er blevet snydt, fordi de troede, at spammailen var fra SKAT, fra deres bankrådgiver eller et helt tredje sted, der virkede dybt troværdigt.
Vores store forbrug af den online verden gør det svært at navigere i sådanne situationer, og derfor er det vigtigt, at vi beskytter os selv, når vi er online. Der kan nemlig være mange konsekvenser, hvis du falder i en spammail. For det første kan spammails være med til at give din computervirus og inficere den med dårligt software, der kan risikere at slette og beskadige de dokumenter, filer og programmer, du har liggende på computeren. For det andet kan hackere komme igennem til nogle af dine oplysninger, hvis du eksempelvis kommer til at trykke på et link, der er inficeret med spam.
Samme adgang til dine oplysninger kan de få gennem phishing, hvor de udgiver sig for at være nogle, de ikke er, for at få dig til at afsløre nogle af dine personlige oplysninger. Får hackere fat i dine personlige oplysninger gennem spammails, kan det få konsekvenser i form af eksempelvis udnyttelse af din økonomi eller identitetstyveri.
Hvad er antispam?
Antispam er, som det ligger i navnet, en software der modvirker spam og kontrollerer dine e-mails for at finde ud af, om de er reelle og legitime. Antispam software sørger for at beskytte dine e-mails og afvise dem, der kommer fra ukendte domæner og personer. Derudover er antispam med til at beskytte dig mod phishing og identitetstyveri, så du ikke risikerer at blive udsat for svindel og enten miste en masse filer og dokumenter fra din computer eller risikere, at andre får fat i dine personlige oplysninger.
Hvordan kan jeg sikre mig mod spam?
For at sikre dig selv mod spammails må du sørge for, at du har antispam installeret på din computer. Antispam kan findes i mange af de antivirusprogrammer, du kan købe og installere på din computer. På e-gear.dk kan du finde en lang række forskellige viruspakker til både Windows og Mac, og med deres dygtige vejledning i både software og hardware, er der rig mulighed for, at du kan finde netop det, du mangler.
Det er også vigtigt, at du, for at sikre dig mod spam, sørger for at det internet, du befinder dig på, er sikkert og krypteret. Er det ikke det, er der langt større risiko for, at din indbakke kan blive fyldt af spammails. Med et antivirusprogram med antispam scanner programmet din indbakke og sørger for at alle de mails, der ser ud til at være noget galt med, kommer i spamfilteret. Det er dog vigtigt at huske på, at det er teknik, vi har med at gøre, og at der kan opstå fejl. Derfor er det også vigtigt, at du selv sørger for at være vågen i din indbakke og ligeså have en sund skepsis over for de mails, der lander i indbakken – specielt, når du ikke kender afsenderen.
De følgende antivirus programmer er eksempler på nogle af de mest kendte antivirusproducenter, som du eventuelt kan benytte dig af for at sikre din e-mail mod spam. De fleste af disse programmer inkluderer nemlig antispam, så du sikkert og trygt kan tjekke din mail uden fare for at blive ramt.
Kan bruges til de fleste platforme og styresystemer, og virusscanneren kontrollerer alle e-mails for mistænksomme ting.
Norton er et af de førende sikkerhedsfirmaer, når det kommer til sikkerhed på internettet. Antivirusprogrammerne dækker Mac, iOS og Android og inkluderer både antispam og anti-phishing.
F-Secure er en af de gamle spillere på markedet og har siden 2001 leveret antivirusprogrammer til beskyttelse af computer og online adfærd. I F-Secure SAFE security-pakke er der et antispam modul med, der sørger for at sortere de risikable spammails fra.
Ud over disse tre findes der mange andre antivirus programmer, der kan være gode til at sikre dig mod spam, hacking og virusser. Blandt andre er også Bitdefender og Avast kendte mærker, der har en solid security-pakke til dig.
Alle antivirusprogrammer fås i forskellige prislejer, til forskellige antal platforme og med varighed i et forskelligt antal måneder. Spam er ingen spøg, når det udvikler sig og hurtigt får alvorlige konsekvenser. Sørg derfor for at beskytte dig mod irriterende spammails, der lander i din indbakke.