I denne opgraderingsguide vil vi gennemgå hvordan du opgraderer din version af Windows 7 til enten Windows 7 Professional eller Windows 7 Ultimate.

Hele opgraderingsprocessen forløber via din nuværende installation af Windows 7, dvs. enten via versionen Home Premium (opgradering til enten Professional eller Ultimate) eller via Professional (opgradering til Ultimate).

Du skal have din licensnøgle, som du finder på din bestilling/faktura fra os, klar eftersom du skal indtaste den via Windows Anytime Upgrade for at gennemføre opgradering.

NB: Husk at den licens der benyttes skal stemme overens med den nuværende Windows 7 installations licenstype.

Det vil sige at hvis din nuværende Windows 7 installation er en Retail licens, så er det ikke muligt at benytte en OEM licens til at opgradere med.


Sådan starter du opgraderingen:

Du skal starte med at klikke på Windows-startknappen i nederste venstre hjørne, så bringer du genvejene op til dine programmer. I den nederste del af dialogvinduet er et søgefelt og her skal du indtaste "upgrade" - du vil nu se søgeresultatet Windows Anytime Upgrade. Klik på det.

 

 

 


Du bliver præsenteret for to muligheder for opgradering og informeret om, at det vil tage cirka 10 minutter at gennemføre opgraderingen. Klik på "Angiv en opgraderingsnøgle".

 

 

 


Indtaste den licensnøgle du har modtaget fra os i feltet.

 

 

 

 

Der bliver nu oprettet forbindelse til Microsofts sikre servere med henblik på at kontrollere og verificere licensnøglen. Det kan tage fra 2-5 minutter.

 

 


Du bedes nu acceptere licensbetingelserne for at opgraderingen kan godkendes.

 

 

 


Opgraderingen er gennemført. Klik eventuelt på linket "Nyheder i Windows 7 Professional" for at læse om de nye funktioner og ofte stillede spørgsmål.

 

 

God fornøjelse!

Har du brug for hjælp er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os pr. mail: [email protected]