I dette tip vil vi komme med nogle god råd i forbindelse med opdateringen og vi vil vise hvordan du griber opgaven an.

Før du går i gang

Eftersom systemkravene til Windows 8.1 er stort set identiske med systemkravene til Windows 8, så har du ikke noget at bekymre dig om på den front. Du vil vi henlede din opmærksomhed på følgende områder:

- Din brugerkonto, filer, apps på skrivebordet og systemindstillinger bliver overført til Windows 8.1. Du kan dog opleve at specifikke apps i Windows 8.1 erstatter nogle af de eksisterende apps fra Windows 8. Eksisterende apps fra Windows Store følger ikke med, men du kan efterfølgende geninstallere disse apps på én gang.

- I løbet af opdateringen vil Windows 8.1 analysere hvilke apps på dit skrivebord som eventuelt vil påkræve handling fra din side - men apps som din printer, netværksforbindelse, lyd osv. vil virke som normalt efter opdateringen er gennemført.

- Det er tilrådeligt at oprette en Microsoft-konto inden opdateringen til Windows 8.1. Fremadrettet vil din Microsoft-konto nemlig være omdrejningspunktet langt det meste funktionalitet i Windows 8.1 - f. eks til download af apps, synkronisering af data, sikkerhedskopiering og deling af data med andre brugere osv.

- Imens opdateringen er i ang vil du fortsat have adgang til computeren Windows 8, så du kan fortsætte dit arbejde eller den aktivitet du er fordybet i. Efter 20-30 minutter vil et antal genstarter blive gennemført og du kan i sagens natur ikke anvende din computeren til andet.



Sådan gør du dig klar til Windows 8.1

Vi vil anbefale at du overveje følgende punkter inden du påbegynder opdateringen til Windows 8.1:

Tag en backup og sikkerhedskopi af alle dine filer. Det kan lyde som lidt overkill, men der er altid en minimal risiko for at noget går galt og det er nu ærgerligt at miste sin dyrebare data. Anvende enten den indbyggede funktion i Windows 8 eller prøve et softwareprogram fra vores sektion til backup software.

Tjek om du har nok plads på din harddisk til Windows 8.1 - 32-bit versionen af Windows 8.1 kræver 3 GB plads og 64-bit versionen kræver cirka 4 GB. Har du en RT-enhed skal du bruge 2,3 GB plads.

Sker opdateringen på en tablet- eller bærbar computer, så er det klogt at tilslutte strømstikket, så du ikke pludselig løbet tør for strøm.

Deaktivér dit antivirusprogram. Enkelte antivirusprogrammer kan forstyrre installationsprocessen og skabe unødige konflikter. Husk at aktivere dit antivirusprogram igen i Windows 8.1.

 

Sådan opdaterer du til Windows 8.1

Så snart du er klar til at starte opdateringen til Windows 8.1 skal du blot følge vores brugerguide her.

Sørg for at du befinder dig på startskærmen i Windows 8. Klik på flisen Store.


Sådan opdatere du til Windows 8.1


Efter du har åbnet Store skal du klikke på opdateringen til Windows 8.1 eller Windows RT 8.1. Klik på Download.

Nu bliver opdateringen downloadet og installationsprogrammet vil kortlægge om der er plads nok på din harddisk, samt om hvilke apps og enheder som gnidningsfrit vil fungere under Windows 8.1. Du kan opleve, at du skal tage stilling til eventuelle meddelelser.


Genstartsproceduren

Når opdateringen er downloadet og installationsprocessen er i sin første fase vil du modtage en meddelelse om, at din computer skal genstartes. Der vil være en tidsbegrænsning på 15 minutter til at gemme det arbejde du er i færd med. Genstart computeren når du er klar.


Sådan opdatere du til Windows 8.1


Efter genstartsproceduren er fuldført vil du blive bedt om at acceptere licensvilkårene for Windows 8.1. Klik på "Jeg accepterer" for at fortsætte.

Efterfølgende vil du se en liste over de anbefalede indstillinger og benævnt som konfiguration. Du kan enten acceptere konfigurationen som den er eller ændre de indstillinger du ønsker - du kan senere ændre indstillinger, hvis det er påkrævet.


Sådan opdatere du til Windows 8.1


Du vil nu blive bedt om at logge på din Microsoft-konto.


Sådan opdatere du til Windows 8.1


Du vil ligeledes blive bedt om at tage stilling til hvordan SkyDrive skal fungere under Windows 8.1. Du behøver du ikke konfigurere SkyDrive og har mulighed for at gøre det senere.


Sådan opdatere du til Windows 8.1


Der kan forekomme et antal genstarter, da der kan være kritiske opdateringen som skal downloades og installeres i Windows 8.1. Men når det er klaret, så vil du blive mødt med din nye startskærm.


Sådan opdatere du til Windows 8.1


Alle apps på dit skrivebord er som udgangspunkt overført til Windows 8.1, men du skal selve geninstallere apps fra Windows Store. Du skal blotte oprette forbindelse til Windows Store og klikke på linket "Dine apps", så kan du installere alle dine apps på én gang.

God fornøjelse